Vælg kategori: Søg produkt:
 
Indkøbskurven er tom!  
 

Varekatalog:
Bøger på dansk
Bøger på norsk
CD - Mindfulness
Foredrag

Vis indkøbskurv
Velkommen

Info:
Forretningsbetingelser

Links:
Gå til hjemmesiden

Dankort EuroCard / MasterCard JCB Maestro Visa Visa Electron




FOREDRAG I HERNING DEN 22. NOVEMBER > Foredrag
Pris: DKK 185,00


Nr. 22112017
Bestilling:
 

Læg varen i din kurv!
(den kan slettes senere)


Klik på billedet, for at se et større billede
Klik på billedet, for at se et større billede
Foredrag om den narcissistiske mand i parforholdet. Du vil også kunne genkende den narcissistiske kvinde, din kollega og din ven.

Beskrivelse:
Den skadelige narcissistiske mand i parforholdet er interessant i uhyggelig grad, fordi han er så vanskelig at gennemskue. Det er som om, han har to personligheder.

Udadtil virker han velfungerende og fremtræder charmerende, galant og intelligent. Han kan have et ansvarsfuldt job, han kan have succes og fungere godt i andre sammenhænge. Han har ikke en udpræget asocial og afvigende adfærd. Han er ekspert i at kurtisere og forkæle en kvinde, så hun føler sig som noget helt særligt og den eneste ene. Det er ikke underligt, at hun bliver forelsket i ham.

Men når man kommer følelsesmæssigt tæt på den skadelige narcissist, opdager man det grænseoverskridende i hans adfærd. Han forventer at få kvindens udelte opmærksomhed og beundring. Han har ingen empati og er udelukkende optaget af at få sine egne behov opfyldt. Han udviser ikke respekt for kvindens følelser, grænser og behov, hvis de står i vejen for hans. Han har behov for at have magten og kontrollen i forholdet, og han anerkender kun sin egen mening og sit eget verdensbillede. Han handler efter et særligt sæt regler, der kun gælder for ham, samtidig med at han begrænser og nedbryder kvindens personlighed, selvstændighed og frihed. Han manipulerer, fordrejer, fornægter virkeligheden, og han er verdensmester i at lyve.

Kvinden bliver forvirret og usikker på sig selv, fordi narcissisten er ekspert i at skabe konflikter og samtidig fralægge sig ansvaret og få hende til at fremstå som problemet i forholdet.
Hun kan føle sig uendelig meget alene og forkert, fordi det er så vanskeligt at forklare til andre, hvad der er galt, hvis ikke de selv har været tæt på en skadelig narcissistisk person.

Kom og hør om, hvad der kendetegner en skadelig narcissist, og hvad det gør ved en kvinde, der lever i et usundt parforhold med en narcissistisk mand, samt hvordan du kan komme fri af forholdet med selvværdet og værdigheden i behold, hvis det er det, du ønsker. Lær at genkende det narcissistiske personlighedstræk, så du bliver i stand til at navigere uden om skadelige personer i fremtiden.

Både mænd og kvinder, kan have det skadelige narcissistiske træk i personligheden.
Her er der primært fokus på den narcissistiske mand, men du vil også kunne genkende den narcissistiske kvinde.

Få svar på spørgsmålene:
Er vi ikke allesammen narcissister?
Hvordan genkender man den skadelige narcissist?
Hvordan gennemskuer man narcissistens kommunikationsform, som manipulerer, forvirrer og vildleder?
Hvorfor er det så nemt at blive forelsket i en narcissist?
Hvad gør det ved en kvinde, der er lever i et usundt forhold med en narcissist?
Hvordan kommer man fri af forholdet med selvværdet og værdigheden i behold?
Hvad kan man gøre, hvis man vælger at blive i forholdet?
Er sensitive kvinder i særlig grad udsatte for at forelske sig i en narcissist?
Hvad kan man som pårørende gøre for at hjælpe en person, der lever i et usundt forhold med en narcissist?

BEKRÆFTELSE
Når du har købt billet til foredraget modtager du en mail fra min assistent Pia med bekræftelse samt praktiske oplysninger bl.a. om adresse.


Susanne Møberg  -  Emiliedalsvej 135  -  8270 Højbjerg, Denmark
Tlf. +45 40 35 66 60  -  E-mail: s@moeberg.dk  -  CVR-nummer: 14934987 - Jyske Bank 7253 1082161